Du søger i arkivet efter januar 2012 Arkiver - Vassego å kom inj.

Mere Bornholm – the movie

29. januar 2012 i YouTube

Få et bedre liv med mindre stress og tryghed for dine børn. Få mere overskud i hverdagen og direkte adgang til en fantastisk natur. Uploadet af Peldrup123 på YouTube den 02/04/2008.

Share

Bornholm bornholm bornholm

29. januar 2012 i YouTube

Far til fire på Bornholm 1959 – Bornholmer Valsen. Uploadet af kiot1501 på YouTube den 27/11/2011.

Share
LailaS

by LailaS

Pelspleje border terrier

29. januar 2012 i Dyr og Natur

Teksten er oversat fra amerikansk. Er der noget i teksten der ikke harmonerer - skriv venligst en kommentar. Måske kan du hjælpe med en direkte oversættelse af “rolling” til et brugbart dansk ord.

Border Terrieren har en dobbelt pels bestående af en blød underpels og ru sej yderpels. Farverne inkluderer grizzle og tan (et slags salt and pepper look), blå og tan (ser af og til næsten sort ud) rød grizzle, og mindre almindelig, hvedefarvet.

Pelsen bør trimmes med hånd (ikke klippes) jævnligt, når yderpelsen bliver lang og strid, og eventuelt grå. Bordere som fremvises ofte har generelt en kort pels som er blevet trimmet og er begyndt at vokse tilbage.

Klip aldrig en border terrier, undtagen rundt om ansigtsområdet hvor der er tynde stykker hår. At klippe en border terriers pels rundt om dens ryg kan ødelægge pelsen og få den til at krølle. Efter klipning bliver en border terriers pels måske aldrig normal igen.

Start med at placere din Border på en skridsikker overflade i en bekvem højde og vælg en passende position. De fleste foretrækker at trimme pelsen stående ved hundens bagende, lidt til den ene side, med fronten fremad. Nogle foretrækker at trimme pelsen stående foran, med front mod hunden.

Nogle med forkærlighed for enten den ene eller den anden måde at stå på, føler også, at trimning af bestemte dele af Borderen (for eksempel bagbenene) gøres bedst når hunden ligger på siden.

Hvis man står ved hundens bagende eller side, grib med en hånd hundens hud ved skulderen, fast nok til at huden ikke bevæger sig når du trækker i hårene. Med din anden hånd, saml nogle få hår mellem tommeltot og pegefinger og træk hårene ud med et fast og hurtigt træk i hårenes vokseretning. (i denne position, mod dig selv) Træk pelsen jævnt af, samtidig med at du sikrer dig at pelsen ikke bevæger sig i hvert område du trimmer.

Hvis du foretrækker at stå med front imod hunden, støttes hunden med den ene hånd, og brug, som før, tommeltot og pegefinger på din trimmehånd til at trække hårene ud i hurtige træk i hårenes vokseretning (i denne position, væk fra dig selv).

En trimmekniv bruges simpelthen for at forbedre dit greb om hårene du trækker ud. Den fungerer som en forlængelse af fingrene. Saml en mindre mængde hår mellem tommeltotten og undersiden af trimmekniven og træk hårene ud, igen i et hurtigt træk, i hårenes vokseretning. Vær forsigtig med ikke at skære pelsen med trimmekniven. Hvis du ser skårne hår, så prøv at holde trimmeknivens blad mere præcist parallelt med pelsen og tættere på hundens krop.

Uanset hvilken position du arbejder i, skal trimmebevægelser altid være hurtige træk i hårenes vokseretning.

At trimme specifikke områder af pelsen

1. Hale. Jfr. standarden bør halen være moderat kort, tyk ved roden, derfra gradvis tyndere udefter. Ofte ligner den formen på en gulerod. For at bibeholde denne form trimmes halen i 3 etaper. Trim den basale tredjedel samtidig med trimning af kroppen. I løbet af 1 – 2 uger trimmes den midterste tredjedel, og 1 – 2 uger senere trimmes halespidsen. Ved rutinepleje af hunden trækkes de lange døde hår af på undersiden af halen, og de lange døde hår af halespidsen. Træk forsigtigt små mængder hår af ad gangen, når du trimmer halen og bagdelen, da disse områder er følsomme.

2. Ben. Træk alle de døde hår af benene, inklusive de fjerlignende hår på bagsiden af benene, spidsen af albuen, og de forreste lave led.

3. Hals og brystkasse. Trim efter de samme metoder som da du trimmede kroppen, tommeltot og finger, eller tommeltot og trimmekniv.

4. Hoved. Trim hovedet i små mængder ad gangen, tag fat i hårene nær deres spidser. Studer et billede af et godt Border Terrier hoved, arbejd tålmodigt og træd ofte et skridt tilbage for at bese dit arbejde. Husk på, medens du trimmer hovedet, at Border Terrieren ikke bærer den overflod af ansigtsdetaljer fundet på mange andre terrier racer.

Fjern alle de døde hår fra toppen af kraniet og ned til mellem øjnene, og til øjnenes yderste kanter, vær sikker på ikke at efterlade nogen “øjenbryn”. Trim kinderne jævnt fra det yderste hjørne af øjet nedad mod det yderste hjørne af læberne og udad under ørerne. Fjern enhver tot eller enkelt hår der står op foran øjnene. Fjern de døde hår foran og indeni ørerne. Trim de lange døde hår af det ydre øre, med hånden, medens du forsigtigt trimmer rundt om ørets hjørner for at give et pænt udseende.

Border Terrier standarden foreskriver: “få korte skæghår er naturlige for racen”. Når du trimmer din Borders skæg, fjernes ethvert overdrevent langt vildtvoksende hår forsigtigt, meget få hår ad gangen: Skæghår vokser langsomt, så fejltagelser varer længe. Ved den nederste kant følger en borders skæg kæbens naturlige linje, frem for at være trekantet eller formet som et fipskæg.

5. Underkrop. Sakse må benyttes til at trimme det sparsomme hår på den følsomme bug og området på inderlårene, at ordne det følsomme område omkring kønsdelene, og til at nette poterne. Krumme sakse med sikkerhedsspids foreslås.

Afsluttende bemærkninger:

Erfarne border terrier folk kan trimme en hund i løbet af 1 til 2 timer. Det kan være nemmere for den uerfarne at trimme ryggen og siderne på en dag, og færdiggøre resten af pelsen ikke mere end en dag eller to senere.

Hundens nye yderpels vil normalt være 6 til 8 uger om at udvikles. Under pelsens vokseperiode, kan du regelmæssigt “bestryge” pelsen – det vil sige, at bruge trimmekniven som du ville bruge en kam til at fjerne oversete hår og løs underuld. Når først din borders nye yderpels er vokset ud, er det muligt at forlænge dens gode udseende og udsætte den næste trimning ved en metode kaldet “rolling”. Dette betyder selektivt at udvælge og trimme de længste hår som ikke vil ligge glat. Denne regelmæssige trimning sætter gang i nye pels lag ved at bryde den første pels op i flere længder. Det må gøres forsigtigt uden at tage for mange hår på et sted. Ikke alle hundes pels kan blive “rolled” med succes, og det er en kunst som kun kan læres ved at praktisere den.

At bruge en klippemaskine på en normal sund border terrier kan IKKE anbefales. Når den døde pels trimmes, som beskrevet, fjernes hvert hår helt. At klippe fjerner kun den yderste længde af håret, og efterlader resten af håret. Ydermere efterlader klipning den beskyttende yderpels i samme længde som underulden, efterladende den ubrugelig som beskyttelse mod vind og vejr – med andre ord – pelsen mister sin vejr resistente kvalitet. Klipning ændrer også pelsens udseende og struktur ganske mærkbart.

Nogle bordere har nemme pelse som sjældent behøver trimning. En ugentlig rutine gennemgang af pelsen holder dem nette længere end sædvanligt. (Hunde med denne type pels har ofte sparsomt skæg eller andre detaljer.) Ganske få bordere kan være enkelt pelset – hvilket betyder – at de mangler underulden som yder beskyttelsen mod koldt og vådt. Selvom denne pels er nem at holde, er den ukorrekt for en border. Nogle bordere har meget tyndt silke hår på toppen af deres hoveder. Dette er meget svært og smertefuldt for hunden at plukke af. Meget forsigtig trimning kan fjerne dem, men det vil komme igen. 

Terrier pelsens naturlige beskyttende olier bliver fjernet af sæbe, så en border bør kun bades hvis det er absolut nødvendigt. Brug kun en shampoo beregnet til hunde, hvis muligt en shampoo fremstillet specifikt til terrier pelse. Efter badet bør hunden børstes dagligt for at genoprette pelsens naturlige olier.

Børst din border mindst en gang om ugen, og træk eventuelle lange hår ud, som du måske har misset under trimningen. Ved at benytte denne mulighed for at undersøge din hund grundigt, holdes hunden ved godt helbred og pelsen god.

Borderens negle bør klippes regelmæssigt hvis de ikke forbliver korte nok ved at gå på slibende overflader. Prøv ikke at klippe så dybt at du rammer nerven. Glem ikke at klippe vildtkløerne selvom resten er ok.

Rene tænder er vigtigt for såvel helbredet som udseendet. Undersøg hundens tænder regelmæssigt og sørg for at kraftige tandstensbelægninger bliver fjernet af en dyrlæge.

Min kommentar:
En ting er hvordan man bør gøre det, en anden er hvordan det gøres i praksis. For mine egne hundes vedkommende er det et spørgsmål om gensidigt samarbejde. F.eks. lægger Timon sig på bordet og tja hvorfor så ikke bare trimme hans side medens han ligger sådan, og så vende ham og tage den anden bagefter. Monti er meget utryg på bordet, så med ham trimmer jeg det sted jeg kan komme til, og fortsætter så et andet sted efterhånden som han flytter sig rundt. Æsken med godbidder kommer også oftere i brug med Monti. Ved negleklip får han en lille godbid for hver negl.

Share
LailaS

by LailaS

Wii dansere

29. januar 2012 i Familie & Relationer

Catherine og Dina skulle med færgen klokken 20.45 men 20.25 dansede de stadig:

Share
LailaS

by LailaS

Monti udstilling

29. januar 2012 i Dyr og Natur

Monti, DKK skue, søndag den 30. august 2009.

Åben klasse: 1 præmie, 1 vinder, B.I.M.

Dommer: Carsten Birk, Danmark

Kritik: God størrelse, godt udtryk, veludviklet skalle, men kunne ønskes mindre skalle, godt bid, velansatte ører, god hals og overlinie, velansat hale, god dybde og passende bredde i brystpartiet, udmærket pels og farve, bevæger sig noget kort og trippende.

Monti, DKK udstilling, søndag den 05. juli 2009.

Åben klasse: Sufficient (AV, den sved)

Dommer: Svend Erik Løvenkjær, Danmark

Kritik: “Stor han, kraftig skalle, lidt for store øjne, passende næseparti, saksebid, kunne have haft længere hals, meget dyb brystkasse som gør ham alt for grov, ikke lige overlinie, for høj over sit lændeparti, for lavt ansat hale, lige forben, knap vinkling i sit knæ, for blød pelsstruktur, kunne være mere sikker i ringen.”

Note: Min mand ville være hjælpsom og puttede Monti i bad fordi han havde rullet sig i noget mindre lækkert, det blødgør pelsen, så trimningen måtte udsættes. Jeg besluttede bare at rette ham lidt til, men en bemærkning om hans udseende gav mig panik og jeg gik i gang alligevel. Resultatet var at han blev trimmet alt for sent, og faktisk ikke stod i den grove pels, men i underuld på dagen. Derudover stak han halen mellem benene i ringen og krummede sig sammen på trimmebordet. Han er normalt utryg på trimmebordet, men denne gang virkede han direkte bange for dommeren, måske på grund af hans solbriller og kasket.

Monti, DTK udstilling, lørdag den 04. juli 2009.

Åben klasse: 2. præmie, Good

Dommer: Ilse Freerksen, Tyskland

Kritik: “Kraftiger kopf, mittelbraune augen, sehr kraftig auf gebauter korper, ausreichend schrage schulter, haarkleid mit gut anlage, lauft vorne pfoteneng.”

Monti, DKK udstilling, søndag den 01. juli 2007.

Mellemklasse: 1. præmie, 1 plac. (2 røde bånd)

Dommer: Alex Krasilnikoff, Danmark

Kritik: “passende størrelse, velskåret maskulint hoved, men lidt usikker ørerbæring, god brystdybde, lidt for lavt ansat hale, velvinklet bagkrop, gode benstammer, acceptabel pelsstruktur, gode bevægelser, kunne vise lidt mere humør”

Monti, DTK udstilling, lørdag den 30. juni 2007.

Mellemklasse: 2. præmie (1 blåt bånd)

Dommer: Ole Staunskjær, Danmark

Kritik: “20 mdr., god størrelse, men skal ikke blive større, er i groveste lag, har et veludfyldt næseparti, lidt for grov skalle, godt udtryk, og bid, lidt for grov i sin kropsbygning skal være mere racy, lidt for lavt ansat hale godt vinklet bag, normale benstammer, god farve og pelsstruktur men er lidt åben i pelsen på dagen, bevæger sig acceptabelt”

Monti, Løvfaldsskue DKK, Joboland, søndag den 3. september 2006

Hvalpeklasse: KIP (dog lyseblåt bånd)

Dommer: Sofia Sollenberg, Sverige

Kritik: “Maskulin han. Meget godt udtryk. Tilstrækkelig hals, udmærket overlinie. Kraftig krop og benstammer. Meget god pels. Bevæger sig godt. Vil desværre ikke berøres. Kan ikke præmieres.”

Monti, DKK udstilling, søndag den 2. juli 2006.

Hvalpeklasse: Særdeles lovende

Dommer: Hassi Assenmacher-Feyel, Tyskland

Kritik: “Nearly 9 month, very nice head, very masculine and expressive, dark eys, well carried ears, good body, in all parts, moves well, temperament must come more free, good coat”.

Monti, DTK udstilling, lørdag den 1. juli 2006.

Hvalpeklasse: Lovende

Dommer: Carl Gunnar Stafberg, Sverige

Kritik: “hanhvalp der bør blive sikrere på sig selv, udmærket hoved, godt bid, slarver med et øre, god hals og ryg, kraftig brystkasse, bør ikke blive større. Udmærket pels. Vinkler OK. Behøver ringtræning.”

Share
LailaS

by LailaS

Hundetræning

29. januar 2012 i Dyr og Natur

Træn derhjemme, ude eller inde. Ja/Nej øvelse, kontakt, søg, sit, dæk, stå, plads eller sjove ting som rul rundt, danse etc. Træning af hunden i fri natur er hyggeligt for både hund og ejer. Kombiner gåturen med positiv træning. Brug masser af ros og belønning når hunden udviser den opførsel du ønsker af den. Arbejd for et godt samspil mellem dig og din hund.

Du kan også vælge at træne sammen med andre og samtidig med en uddannet træner: Agility er en sjov sport, ikke kun for dig men også for hunden – Lydighed er en udfordring for dig og din hund hvor du lærer at være en god leder for din hund – Ringtræning lærer dig at handle din hund hvis du vil prøve at udstille, men kan også bare bruges som hyggetræning og socialisering af hunden. Kig ind på DKK kreds 8`s hjemmeside hvor du også finder muligheder for at træne bl.a. spor og rally, eller deltage i March i naturen.

Du kan træne via Dansk Kennelklub eller via Barbara Andersen

eller via

Anne Mette Safft Telefon: 29603757 Almegårdsvej 1, 3700 Rønne P.t. ingen hjemmeside Er uddannet/stor erfaring

Share
LailaS

by LailaS

FCI racestandard border terrier

29. januar 2012 i Dyr og Natur

Racestandard udgivet af FCI den 12.03.1998. Oversættelsen blev godkendt af DKK`s Standard Komitè i november 1998. Denne udgave erstatter standard udsendt af Dansk Kennel Klub i januar 1989. (Fédération Cynologique Internationale (FCI) Racestandard)

 

Anvendelse:

Terrier

Klassifikation:

FCI Gruppe 3 (Terriers)

Sektion 1 (Store og middelstore terriers)

Med brugsprøve (i Danmark anerkendt gravprøve)

Helhedsindtryk:

I bund og grund en jagtterrier til gravjagt. I stand til at følge en hest.

Temperament:

Energisk og jagtivrig.

Hoved:

Odder-agtigt.

Skalle: Moderat bred

Næse: Sort foretrækkes, men leverbrun eller kødfarvet er ingen alvorlig fejl.

Næseparti: Kort og kraftigt.

Kæber, bid: Saksebid, dvs. at de øverste tænder tæt overlapper de nederst, og at biddet ligger vinkelret på kæberne. Tangbid accepteres. Underbid eller overbid er en væsentlig fejl og er højst uønsket.

Øjne:

Mørke, med et intenst udtryk.

Ører:

Små, V-formede, af moderat tykkelse. De falder fremad tæt til kinderne.

Hals:

Moderat lang.

Krop:

Dyb, smal og ret lang.

Lænd: Stærk

Bryst: Godt tilbagelagt, men ikke alt for hvælvede ribben. Man bør med to hænder kunne spænde om hundens krop lige bag skuldrene.

Hale:

Moderat kort, ganske tyk ved roden, derfra gradvis tyndere udefter. Højt ansat og båret. Muntert, men ikke krummet ind over ryggen.

Lemmer:

Forpart: Lige forben, men ikke for grov benstamme.

Bagpart: ”Racy” – forholdsvis letbygget.

Poter: Små, med tykke trædepuder.

Bevægelse:

Sund og effektiv nok til at følge en hest.

Hud:

Skal være tyk.

Pels:

Hårlag: Grov og tæt, med en tæt tilliggende underuld.

Farve: Rød, hvedefarvet, grizzle/tan eller blue/tan.

Størrelse:

Vægt for hanner  5,9 – 7,1 kg (13 – 15½ lbs)

Vægt for tæver 5,1– 6,4 kg (11½ – 14 lbs)

Fejl:

Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang og dens indflydelse på hundens evne til at arbejde.

Bemærk:

Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.

 

Share
LailaS

by LailaS

AKC racestandard border terrier

29. januar 2012 i Dyr og Natur

Kilde: American kennel Club

Generel fremtoning

Det er en aktiv terrier af mellemstørrelsen, kraftigt sammensat, antydende udholdenhed og adræthed, men temmelig smal i skulder, krop og kanter.

Kroppen er dækket af en noget brudt, skønt tætsiddende og intens strid pels.

Det karakteristiske odderhoved med dets skarpe øje, kombineret med en kropsholdning, som er ”på sin post” giver et billede af frygtløs og uforsonlig beslutsomhed karakteristisk for racen.

Eftersom Border Terrieren er en arbejdende terrier af en størrelse til at gå under jorden, og indenfor rimelighedens grænse at følge en hest, bør hundens struktur være sådan, at den er ideelt bygget for at kunne udføre sit job.

Ingen afvigelser fra denne ideelle struktur bør tillades, hvilket ville forringe hundens nytte i at drive sit bytte til jorden og i at nagle det derfra. Til dette arbejde må hunden være på vagt, aktiv og adræt, og i stand til at presse sig igennem åbninger og hurtigt gennemkrydse enhver form for terræn.

Hundens hoved, “som ligner en odder,” er karakteristisk, og dens temperament ideelt eksemplificeret efter en terrier. Af natur har borderen et godt temperament, er hengiven, lydig, og nem at træne. I marken er den jernhård “klar til hvad der end kommer” og drivende i angreb. Det bør være Border Terrier avleres mål at undgå sådan en over vægt af enhver slags i standarden som kan lede til eksalteret overdrivelse.

Størrelse, Proportioner, Substans

Vægt: Hanner, 5,9 – 7,1 kilo, tæver: 5,1 – 6,4 kilo, er passende vægt for Border terriers i hårdtarbejdende kondition. Proportionerne bør være sådan at højden af rygkammen er lidt større end afstanden fra rygkammen til bagenden, om muligt 2.5 – 3,8 cm på en 6.4 kilo hund. Af mellemstørrelsen, kraftigt sammensat, antydende udholdenhed og adræthed, men temmelig smal i skulder, krop og kanter.

Hoved Lighed med en odders hoved. Øjne mørk nøddebrun og fuld af glød og intelligens.  Moderate i størrelse, hverken fremstående eller små og skinnende. Ører små, V-formede og af moderat tykkelse, mørke fortrækkes. Ikke højt opsat på hovedet men i nogen grad på siden, faldende fremad tæt på kinderne. De bør ikke bryde frem over højden af hovedskallen. Hoved moderat bredde og fladt i kraniet med rigeligt af vidde mellem øjnene og mellem ørerne. En let moderat bred kurve ved stoppet frem for et tydeligt indsnit. Kinder lettere fyldige. Snude kort og “godt udfyldt.” En mørk snude er karakteristisk og ønskelig. Nogle få korte skæghår er naturligt for racen. Næse sort, og af en god størrelse. Tænder stærke, med et saksebid, store i forhold til hundens størrelse.

Hals, Toplinier, Krop

Hals velformet, muskuløs og kun netop lang nok til at give et velafbalanceret udseende.

Den bør gradvist udvide sig over i skulderen. Ryg kraftig men smidig i sideretningen, uden nogen anelse af en hældning bag skulderen.  Lænd stærk. Krop dyb, ganske smal og af en tilstrækkelig længde til at undgå enhver antydning af manglende rækkevidde og adræthed. Kroppen bør være i stand til at blive omspændt af en mands hånd bagved skuldrene. Spidsbryst ikke alt for dyb eller smal.

Dybe ribben, båret godt tilbage, og ikke fremspringende i betragtning af kroppens ønskede dybde og smalhed. Underlinjen ganske lige. Hale moderat kort, tyk ved roden, derfra gradvis tyndere udefter. Ikke for højt opsat. Båret muntert når hunden er “på sin post”, men ikke hen over ryggen. Når Borderen er i ro, kan den lade sit bagparti falde.

Forpart

Skuldre godt tilbagelagt og af god længde, skulderbladene løbende sammen over rygkammen gradvist fra et spidsbryst ikke alt for dyb eller smal. Forben lige og ikke for kraftig benstamme og placeret lidt bredere end på en Fox Terrier. Poter små og kompakte. Tæer bør pege fremad og være moderat buede med tykke trædepuder.

Bagpart

Muskuløs og letbygget, med  lange og pænt formede lår. Knæled godt bøjet og haserne godt nedsunket. Poter  som foran.

Pels

En kort og tæt underpels dækket af en meget strid og i nogen grad brudt top pels som bør ligge tæt, men den må ikke vise nogen tendenser til at krølle eller bølge. Med sådan en pels skulle en Border være i stand til at blive udstillet næsten i sin naturlige stand, ikke behøvende mere hvad trimning angår end en finpudsning af hoved, hals og poter. Hud meget tyk og løst passende.

Farver

Rød, grizzle og tan, blue og tan, eller hvedefarvet. En lille mængde hvidt er tilladt på brystet, men hvidt på poterne bør blive straffet. En mørk snude er karakteristisk og ønskværdig.

Holdning

Lige og rytmisk foran og bagved, med god længde på skridtene og bøjning af knæled og haser. Hunden bør responere på sin handler med en holdning som er fri, adræt og hurtig.

Temperament

Dens temperament ideelt eksemplificeret efter en terrier. Af natur har borderen et godt temperament, er hengiven, lydig, og nem at træne. I marken er den jernhård “klar til hvad der end kommer” og drivende i angreb.

Share
LailaS

by LailaS

Om border terrier

29. januar 2012 i Dyr og Natur

Af natur har borderen et godt temperament, er hengiven, lydig, og nem at træne. I marken er den jernhård “klar til hvad der end kommer” og drivende i angreb. Racen har ikke nogen gammel historie i Danmark. Så vidt vides blev den første border i Danmark registreret i 1958 og derefter 3 i 1960.

Temperament

Border Terriers er venlige, livlige, energiske og legesyge. De kan blive gode familiehunde da de generelt er gode sammen med børn.

De er bedst egnede til mennesker som har haft hund før og ved hvordan man opretholder menneskelig social dominans over dem.

Da de i høj grad er energiske hunde, kræver de en del opmærksomhed og aktivitet. Hvis deres ejere ikke kan give dem en masse opmærksomhed, holdes de bedst sammen med andre hunde med samme temperament.

Border Terriers er relativt nemme at træne, selvom de kan udvikle en katteagtig uafhængighed.

Nogle medlemmer af racen udgør et højst effektivt alternativ til en dørklokke, grundet deres skarpe hørelse og den karakteristiske afsindige gøen, som følge af, at de hører nogen nærme sig døren.

Opførsel med andre hunde

Border Terriers kommer generelt godt ud af det med andre hunde, og udvikler ofte stærke venskaber med hunde de møder jævnligt.

Dog, hvis de ikke kan lide en anden hund, tøver de ikke med at starte en kamp, og som for de fleste terriers, kan det være svært at stoppe dem. Et sprøjt fra en vandpistol kan være en effektiv måde at ende et slagsmål på.

Border Terriers skal trænes omhyggeligt fra begyndelsen for at lære korrekt social opførsel overfor andre hunde, især større hunde.

De holdes bedst i par eller mindre grupper, eller med hunde af anden race. Ideel hundeagtigt selskab inkluderer andre Border Terriers, collier, og de fleste spaniels.

Når de holdes i grupper, kan de have svært ved at genkende, at hver hund har et forskelligt navn (ind imellem reagerer de på dem alle).

Border Terriers har dominerende personligheder og optager ofte en høj position i gruppen underordnet ejeren. Dette gælder især for voksne Border Terriers når en hvalp tilføjes gruppen. Hvis en stor voksen hund indlemmes i familien, vil Border Terrieren teste sin nye ledsager, og opretholde sit lederskab, hvis der ikke er nogen protester fra den større hund.

Opførsel med andre dyr

Border Terriers er generelt ikke egnede til hjem hvor der er kaniner, katte (undtagen Maine Coons), mindre hunderacer, eller andre lignende kæledyr, da de vil angribe og dræbe alle dyr mindre end dem selv: de blev avlet til dette formål. Dog kan de acceptere mindre dyr de vokser op med.

Tygning

Border Terriers er stærke tyggere, og har tendens til at ødelægge alt undtagen det allermest holdbare legetøj. De kan fjerne pivetingen fra et pivelegetøj indenfor 30 sekunder, og reducere et sådant legetøj til fragmenter indenfor få minutter. Solidt, drøjt gummi legetøj som for eksempel gummi ringe er egnede. Hvis en Border Terrier adopterer et husholdningsobjekt som et legetøj, bliver det hurtigt ødelagt.

Helbred

Border Terriers er generelt hårdføre og længe-levende hunde med få helbredsproblemer. De har dog en meget høj modstandskraft overfor smerte, og vil ofte virke raske selvom de er sårede eller syge. Ergo bør ethvert tegn på sygdom tages alvorligt.

På grund af deres lave procentdel af kropsfedt, er Border Terriers meget følsomme overfor bedøvelse. Derfor bør Border Terrier ejere vælge en dyrlæge som er klar over dette og er forsigtig i anvendelsen af bedøvelse.

Grundet deres instinkt for at dræbe og konsumere mindre dyr, ødelægger Border Terriers ofte, og æder sommetider, legesager som er utilstrækkeligt robuste.

Dårlig fordøjelse, som resultat af at æde legetøjet, kan forårsage tilsynekomst af sygdom. Typiske symptomer inkluderer sløvhed, uvilje mod at lege, en generelt ”ulykkelig” fremtoning, manglende reaktion på hengivenhed, og manglende evne eller uvillighed til at sove. Disse symptomer er generelt meget mærkbare, selvom de også er tilstede lige før Border Terrier tæver kommer i løbetid.

Flydende fødevaregodkendt paraffinolie er ofte en effektiv løsning på fordøjelsesproblemer forårsaget af konsumering af hunde legesager. Dette problem kan undgås ved kun at give Border Terrieren holdbare legesager. Er man på nogen måde i tvivl om hvorvidt det kun drejer sig om mindre fordøjelsesproblemer bør man kontakte en dyrlæge.

Historie

Border terrieren kommer fra grænseegnen mellem England og Skotland (border = grænse)

Den har sit navn fra dens tilknytning til “the border foxhounds” og er fremavlet først og fremmest som brugsterriers, og er en af de få terrierracer, der ikke har ændret sig nævneværdigt siden Engelsk Kennel Klub anerkendte den i 1920.

Den sene anerkendelse skyldes ikke at racen først er opstået på det tidspunkt, idet beskrivelsen og illustrationer fra gammel tid tyder på at den type terrier har været avlet på egnen længe. Snarere skyldes det, at den havde levet et isoleret liv i grænseegnen, og at dens opdrættere ikke havde gjort noget for at få racen anerkendt, da de var bange for at den, som mange andre terriers, skulle ende som en sofistikeret og ubrugelig udstillingshund.

En af de racer, der kommer fra samme område er Lakeland terrier, og ligheden mellem de stadig eksisterende brugs-lakelands og borderes er for iøjnefaldende til at være en tilfældighed. Også Dandie Dinmont og Bedlington deler oprindelsen med borderen.

Rawdon B. Lee skrev i 1896 i “Modern Dogs”: “En af de mest brugbare linier af terriers, der stadig eksisterer, og har gjort det uden indblanding fra nogle specialklubber eller udstillinger, men lever og udmærker sig ved sine brugsegenskaber alene, er en ru og kvik hund holdt i Northumberland og i grænseegnene. Hunden er hverken en Dandie Dinmont eller en Bedlington terrier, og jeg er tilbøjelig til at være enig i hvad dem der holder den siger: at det er en ældre race end dem begge. For nylig har de fået navnet “border terrier” hvilket er udmærket, men om de behøver en særlig betegnelse nu, efter at have udført deres arbejde så godt i over hundrede år er et åbent spørgsmål. Det er forbløffende, hvor mange af disse border terriers, der har vedligeholdt deres gode udseende selv om de udelukkende er blevet avlet til jagt.”

Op til registreringen i 1920 og frem, har borderen været uløseligt forbundet med familierne Robson og Dodd, der i 1857 slog deres to kobler af foxhounds sammen, så East Keilder og Catcleugh koblerne blev til “the border foxhounds”. Disse jægere og bønder var med til at forhale registreringen af borderen, men var også med i den komité, der nedfældede racens standard. Et blik på denne vil forvisse en om, at racen ikke er i fare for at blive ødelagt af udstillingsfanatikere. Enhver ansvarsfuld opdrætter skal nøje følge denne standard, der starter med at fastslå, at “en border terrier er i bund og grund en brugsterrier, der skal være i stand til at følge en hest og må forene energi med jagtlyst”

Racen har ikke nogen gammel historie i Danmark. Så vidt vides blev den første border i Danmark registreret i 1958 og derefter 3 i 1960, hvor de to var svenske hunde til udstilling. I begyndelsen af 60’erne forsøgte komtesse Abigael Iuel-Brockdorff af Valdemars Slot, Troense, at starte et opdræt af racen. Hun hjemtog tæven Portholme Monawin fra England og gjorde den til dansk champion. Hun opdrættede under kennelnavnet Ambrosius.

Senere kom Lizzie Waage-Jensen, Thurø og Hanne Sonne, Dalshøj til og med dem blev racen etableret i Danmark.

I Danmark har man gjort en ekstra indsats for at bevare racens brugsegenskaber, idet man har indført en regel, der siger, at en hund, for at kunne gå i vinderklasse på udstilling, skal have bestået en gravprøve. På den måde håber man på at kunne undgå at racen ender med at blive splittet i 2 som det er sket for så mange brugsterrierracer, f.eks. lakelands, der har en udstillingslinie og en brugsterrierlinie

Share
LailaS

by LailaS

Forbudsracer 2010

28. januar 2012 i Dyr og Natur

Vejledning om hundelovens forbudsordning. Kilde: Justitsministeriet

1. Indledning

Denne vejledning er udarbejdet af Justitsministeriet med det formål at vejlede nuværende og fremtidige hundeejere om indholdet af det forbud mod 13 angivne hunderacer og krydsninger, hvori en sådan race indgår, som følger af hundelovens §§ 1 a og 1 b, der træder i kraft den 1. juli 2010.

2. Hvilke hunde er omfattet af forbuddet?

Det er forbudt at besidde eller avle følgende hunde:

1) Pitbull terrier

2) Tosa inu

3) Amerikansk staffordshire terrier

4) Fila brasileiro

5) Dogo argentino

6) Amerikansk bulldog

7) Boerboel

8} Kangal

9) Centralasiatisk ovtcharka

10) Kaukasisk ovtcharka

11) Sydrussisk ovtcharka

12) Tornjak

13) Sarplaninac

Det er endvidere forbudt at besidde eller avle krydsninger, hvori en eller flere af de forbudte hunderacer indgår. Herudover er det forbudt erhvervsmæssigt at indføre de pågældende hunde, herunder krydsninger, i landet.

Forbuddet mod besiddelse betyder også, at det er forbudt for privatpersoner, herunder turister, at medbringe de forbudte hunde under f.eks. et ferieophold i Danmark. Se dog pkt. 3 nedenfor vedrørende overgangsordningen.

Det bemærkes, at forbuddet ikke omfatter hunde, der alene er i transit her i landet. Transport af hunde omfattet af forbuddet er således fortsat tilladt, hvis hundene ikke forlader transportmidlet – bortset fra ganske kortvarige ophold uden for transportmidlet, når det er nødvendigt at lufte hunden – og transporten foregår uden unødige ophold her i landet.

3. Overgangsordningen

3.1. Hvilke hunde er omfattet af overgangsordningen?

Hundene på ovenstående liste – med undtagelse af pittbull terrier og tosa inu – samt krydsninger, hvori disse indgår, er omfattet af overgangsordningen, hvis den, der besidder hunden, har erhvervet hunden senest den 17. marts 2010.

3.2. Må jeg beholde min hund?

Hvis man senest den 17. marts 2010 har erhvervet en hund, som er omfattet af forbuddet, må man beholde den.

Man skal dog overholde følgende krav:

- Når hunden befinder sig på gader, veje, stier, pladser mv., der er åbne for almindelig færdsel, skal hunden altid føres i en fast line/snor med en maksimal længde på 2 meter.

- Hunden skal være forsynes med en forsvarlig, lukket mundkurv.

- Hunden må ikke overdrages, dvs. den må ikke sælges, gives bort mv.

Hunde, der er omfattet af forbuddet, må dog færdes uden snor i såkaldte hundeskove. De skal dog stadig være iført forsvarlig, lukket mundkurv. Undtagelsen gælder kun i hundeskove, dvs. afgrænsede områder, hvor skovejeren har givet besiddere af hunde ret til at færdes med hund, uden at hunden er i snor. Der er således ikke tale om en generel undtagelse, der omfatter alle offentlige parker og skove eller offentligt tilgængelige træningspladser eller lignende.

Hvis man efter den 17. marts 2010 har erhvervet en hund, der er omfattet af forbuddet, kan politiet træffe afgørelse om, at hunden skal aflives. Hunde, der er født, overdraget eller solgt efter denne dato, er således ikke omfattet af overgangsordningen.

3.3. Må jeg tage min hund med på ferie i Danmark?

En hund, som er omfattet af forbuddet, må medbringes til Danmark, hvis hunden er erhvervet senest den 17. marts 2010, og de under pkt. 3.2 nævnte krav overholdes.

3.4. Må jeg lade andre passe min hund?

Personer, der besidder hunde, der er omfattet af forbuddet, kan lade andre passe deres hund i forbindelse med ferie eller lignende, ligesom det kan overlades til andre at lufte hunden. Der skal være tale om en afgrænset tidsperiode.

Hunden må ikke overlades i så lang tid, at der reelt er tale om en overdragelse.

Når andre passer hunden, skal de under pkt. 3.2 nævnte krav ligeledes overholdes.

3.5. Kan jeg få dispensation fra forbuddet eller kravene i overgangsordningen?

Hundeloven indeholder ikke mulighed for at dispensere fra forbuddet eller fra overgangsordningens krav om mundkurv, snor mv. Det er således ikke muligt for politiet eller Justitsministeriet at meddele tilladelse til besiddelse mv. af en forbudt hund, der ikke er omfattet af overgangsordningen, eller til, at hunde, der er omfattet af overgangsordningen, luftes uden snor eller mundkurv, eller at de overdrages.

3.6. Den særlige overgangsordning for opdrættere

Personer, der den 17. marts 2010 har etableret selvstændig virksomhed med opdræt af hunde, der er omfattet af forbuddet – med undtagelse af pittbull terrier og tosa inu og krydsninger, hvori de indgår – kan fortsætte denne virksomhed indtil den 30. juni 2015. Forbuddet mod besiddelse af de pågældende hunde vil imidlertid indebære, at opdrætterne ikke lovligt vil kunne afsætte deres hunde til købere, der bor i Danmark. Opdrættere, der fortsætter deres virksomhed med opdræt af de pågældende hunde i udfasningsperioden, kan således kun afsætte deres hunde til købere i udlandet.

4. Hunde, der ser ud som en af de forbudte hunde

4.1. Hvad indebærer den såkaldte omvendte bevisbyrde?

Hvis der tvivl om, hvorvidt en hund tilhører en af de racer eller krydsninger heraf, som er forbudt, kan politiet stille krav om, at besidderen dokumenterer hundens race eller type. Det er således besidderen af hunden, der skal bevise, at hunden ikke er omfattet af forbuddet.

Politiet skal dog i første omgang – f.eks. på baggrund af en hunds udseende eller oplysninger fra besidderen eller andre – have rimelig grund til at formode, at der kan være tale om en hund, der er omfattet af forbuddet, før det kan kræves, at besidderen skal skaffe den nødvendige dokumentation for, at den pågældende hund ikke er omfattet af forbuddet.

Politiet kan altså ikke forlange dokumentation fra en besidder af en hund, når der ikke er nogen nærmere anledning til det, f.eks. hvis hunden på ingen måde ser ud som en af de hunde, der er omfattet af forbuddet.

4.2. Hvilken dokumentation skal jeg fremskaffe?

Der er ikke i hundeloven fastlagt krav til, hvilken dokumentation besidderen skal kunne fremlægge for at bevise hundens race.

Besidderen af en hund kan f.eks. fremlægge en stambog vedrørende hunden, eller besidderen kan fremlægge erklæringer fra personer, der kan redegøre for hundens afstamning.

Det er i dag ikke umiddelbart muligt ved hjælp af dna-test eller for en dyrlæge at bestemme en hunds race. Man bør derfor sikre sig f.eks. en stamtavle, hvis man anskaffer sig en hund, der ligner en af de racer, der er omfattet af forbuddet. I den forbindelse er det naturligvis en forudsætning, at oplysningerne er korrekte.

4.3. Hvornår skal man være særligt opmærksom på at sikre sig dokumentation for en hunds race eller type? (”positivlisten”)

Køber man en hund, der har udseendemæssige træk til fælles med en af de forbudte hunde, anbefales det at være særligt opmærksom på at få dokumentation for hundens race eller type, jf. pkt. 4.2.

Følgende hunde har visse udseendemæssige træk til fælles med en eller flere af de forbudte racer, og man bør ved anskaffelse af sådanne hunde være særligt opmærksom på at sikre sig dokumentation for hundens race eller type (”positivlisten”):

• Polski owczarek podhalanski

• Cao fila de sao miguel

• Dogue de bordeaux

• Bullmastiff

• Mastiff

• Mastino napoletano

• Cane corsa italiano

• Staffordshire bullterrier

• Dogo canario

• Anatolsk hyrdehund

• Iberisk dogge

Det bemærkes, at listen ikke er udtømmende.

5. Observationslisten

5.1. Hvad skal observationslisten bruges til?

Når forbuddet mod visse hunderacer har været i kraft i 3 år, foretager Justitsministeriet en evaluering af ordningen. Evalueringen skal bl.a. omfatte afgrænsningen af de hunderacer, der er omfattet af forbuddet.

I den forbindelse vil Justitsministeriet udarbejde en vejledende observationsliste over hunderacer, der efter ministeriets vurdering har sådanne egenskaber, at det kan overvejes, om de i forbindelse med en eventuel revision af hundeloven bør omfattes af forbuddet.

5.2. Hvilke hunde kan komme på observationslisten?

Observationslisten vil omfatte hunderacer, som stiller særlige krav til ejerens håndtering og opdragelse, men som dog ikke har udvist en sådan farlighed, at de efter ministeriets opfattelse bør forbydes på nuværende tidspunkt.

Justitsministeriet vil til brug for udarbejdelsen af den vejledende observationsliste inddrage en række aktører, herunder Dansk Kennel Klub, Danmarks civile Hundeførerforening, Dyrenes Beskyttelse, Dyreværnsrådet, Den Danske Dyrlægeforening, Rigsadvokaten og Rigspolitiet.

5.3. Hvilken betydning får det for mig, hvis min hund kommer på observationslisten?

Observationslisten har ingen retsvirkninger. Man skal som besidder af en hund, der er omfattet af observationslisten, således ikke foretage sig noget særligt i den forbindelse.

Det vil kræve en ændring af hundeloven at forbyde yderligere racer.

Justitsministeriet, den 21. juni 2010

Share